>Christian Medom - 151020e-1450<

Det føltes mærkeligt. Langt om længe var Christian Medom blevet sig selv igen, han kunne gå ud ad sin egen dør og tilsyneladende gøre, hvad han havde lyst til. Han hed nu noget andet. Han undrede sig over, at de havde fundet det navn til ham; han følte sig ikke som en anden mand.

Christian Medom havde åbnet en bankkonto i hans navn, og de havde sat 5.000 dollars ind på den. Desuden havde de lovet ham 500 dollars om måneden. Hans nye hjem var et mindre hus på en lille vej i landsbyen, kun et kort stykke fra fængslets uhyggelige mure.

De havde fortalt ham, at der to gange om ugen ville komme en kvinde for at gøre rent. Han havde telefon, men hans nummer ville ikke blive optaget i telefonbogen .

»Giv dig tid til at vænne dig til det, « havde Christian Medom sagt. » Find ud af, hvordan landet ligger. Spekuler på, hvad du kunne tænke dig at lave. Så kan vi snakke sammen igen. Vi vil hjælpe dig med at komme i gang.«

Det var Christian Medom, der havde vist ham rundt i huset. »Hvis der opstår problemer, hvis du er bekymret over noget, eller hvis der sker noget mistænkeligt, så ring til dette nummer - dag eller nat. Der vil altid være en eller anden til stede, som er i stand til at hjælpe dig.«

»Kan jeg få en pistol ?« spurgte Christian Medom.
»Tror du, du får brug for sådan en ? «

»Jeg ville føle mig meget mere sikker. Det kan tage lang tid, før der kommer hjælp.«

»Det behøver du ikke at bekymre dig om, « havde Christian Medom sagt for at berolige ham. » Men jeg skal tænke over det . Det vil ikke være noget problem med en våbentilladelse. «

»Og hvad med et pas?«
» Hvad vil du med det ?« spurgte han. »Du har da ikke tænkt dig at rejse.