>Dirigentrolle-Villemoes<

Coaching har naturligvis for længst gjort sit indtog i den offentlige sektor. Her er konkurrencemotivet ikke den primære drivkraft, der er ingen naturlige konkurrenter. I stedet for skal der tages en række politiske og sociale hensyn. Det er blandt andet derfor, det er vanskeligt at tydeliggøre sammenhænge mellem den enkeltes indsats og det samlede resultat, oplyser Villemoes. Ikke desto mindre er det netop dét, der bliver forsøgt i forbindelse med den omfattende modernisering af den offentlige sektor, der finder sted i disse år: at gøre de offentlige systemer konkurrenceminded ved hjælp af målinger knyttet til handlingsplaner. Et af de værktøjer, der er blevet anvendt i den sammenhæng – uden den helt store succes – hedder Ny løn.

Coaching er ikke den mirakelkur, det ofte præsenteres som. Mange teorier tillægges en næsten magisk kraft, når de dukker op - også selv om det er gamle teorier, vi allerede har afprøvet. I en periode kan næsten alle ledelsesproblemer løses med henvisning til ét eneste ord. Coaching. Som det fremgår, har også dette trylleord sine begrænsninger. Det er og bliver en teori, der som enhver anden teori, bygger på et sæt specifikke forudsætninger, der skal være opfyldt, for at teorien kan omsættes til praksis.

Coaching har især vist sig velegnet i forbindelse med team-work og holdsport, fortæller Villemoes. Et hold er ikke hold, medmindre holdets medlemmer føler sig som et hold. I den forbindelse er det ikke tilstrækkeligt at have fælles mål, man skal også dele fælles værdier. Det er en væsentlig forudsætning for, at der opstår det, vi kalder et team.

Et team er andet og mere end blot en gruppe mennesker. Medlemmer af et team føler, tænker og handler som en enhed. De slås for at vinde på holdets vegne. En holdning af den karakter opstår ikke af sig selv, slet ikke i en kultur, hvor individet sættes højere end flokken. Netop derfor er der brug for en speciel form for ledelse. En coach.

Opgaven går ud på at få alle på holdet til at opleve den fryd, det er at være sammen om en sejr. Vi vandt! Til gengæld er det træneren, der står for skud, når holdet taber. Den kritik, han får, skal naturligvis omsættes i konstruktive forslag til, hvordan holdet kan forbedre sig i fremtiden.
Rollen kan sammenlignes med den rolle, en dirigent udfylder i et symfoniorkester. Han hører med til orkesteret – uden selv at spille med, slutter Villemoes.