>Havemandsforedrag - Søren Ryge Petersen<

Det er intet mindre end hele Danmarks havemand og naturmenneske, der i starten af februar gæster landsbyen. Onsdag 5. februar danner skolen rammen om et foredrag af Søren Ryge Petersen.

Den kendte tv-mand vil blandt andet fortælle om nogle af de mennesker, han har mødt gennem sit arbejde. Heriblandt Anders og Julius fra Djursland, de to ungkarle, der sammen driver en gård, som man gjorde det i de gode, gamle dage.

Arrangøren er menighedsrådet, og entréen er 50 kroner.