>Perleforedrag - Troels Kløvedal<

Han har rejst verden tynd i sin gamle stålskude, Nordkaperen, og det er gennem tiden blevet til en bunke foredrag over hele det danske land.

Og nu kommer kaperkaptajnen selv til byen. 18. marts er der foredrag i hallen, hvor vil øse af sin formidable viden om sejlads, kammeratskab og mennesker.

Det er sejlklubben, der står bag arrangementet, og man satser på, at der kommer mindst 300 mennesker denne aften i marts.

Det er en sømand, der fortæller, og der vil naturligvis komme et par små hip til regeringer og magthavere, når Troels Kløvedal bliver varmet op.

I denne forbindelse er det Nordkaperens tur op ad Yangtze-floden i Kina, der er på tapetet, og den gode Kløvedal vil fortælle om denne verdens tredjestørste flod og de mennesker, der lever langs denne vandvej.

Nordkaperen fulgte den såkaldte Perlevej 1200 kilometer op ad floden, og det bliver et foredrag med masser af flotte billeder fra det store land.

Regn derfor roligt med en aften, der sent vil gå i glemmebogen. Det er Sejlklubben sammen med Banken og Sparekassen, der står bag arrangementet, og billetterne til foredraget kan købes i de to lokale pengeinstitutter.