>Underholdningsduo - Lis & Per<

Fredag 1. august indledes byfesten med en lille turnering for serie 5 fodboldhold. Modstanderne er endnu ikke på plads.

Der bliver børnesjov, Car Fi (biludstilling), judoopvisning, samt opvisning af Light Flyveklub. Aftenen sluttes med striptease - både kvinde- og mande-strip.

Lørdag indledes festen med, at Garden med dansepiger forrest marcherer gennem byen og følges af drenge-fodboldholdet, pyntede dukkevogne, pyntede cykler og pyntede rulleskøjteløbere.

Garden slutter af på stadion med en lille koncert, hvorefter drengeholdet møder fædrene i årets dyst, og muligvis et hold fra deres turnering. Petanque-finalen udkæmpes, og der bliver spontan sjov for alle.

Lørdag eftermiddag er der gratis kaffe og kage i teltet, og her skal den populære duo Lis & Per underholde med deres dejlige sange, som nok skal få publikum til at synge med.

Om aftenen er der spisning med efterfølgende underholdning af Lindancere. Derefter indledes borgerballet, og i løbet af aftenen bliver der forskellige festlige indslag.