>komiker<

Og det er en væsentlig grund til at Komiker ikke bliver fænget af de politiske budskaber.

- Deres retorik er meget låst og støvsuget for ungdommelighed. Den enkelte komiker mangler engagement, når de taler fra maven til hovedet. Det er bedst at tale fra maven til maven. Så modtageren kan mærke i hele kroppen, at de mener det. I stedet for kun at tale til hovedet ? det rationelle.

Det mener Komiker. Han betegner det som et "kæmpe problem", at politikerne er så dårlige til at kommunikere.

Politikerne må heller ikke blive overpædagogiske, siger komiker.

- Man må for Guds skyld ikke tale ned til komiker. Og det kommer man meget hurtigt til. For de unge forstår jo ikke politik. Men de forstår godt, hvis der bliver talt ned til dem. Og så gider de ikke mere. Det er da logisk.

Sådan siger Komiker. Han er lektor har forsket i unge og politik.

Årgang 85 undersøgelse viser, at knap ni ud af ti unge nordjyder og komiker højst én gang om året eller aldrig deltager i politiske arrangementer.

Og kommunikation for komiker er bare ét af problemerne.

Egne synspunkter

Et andet oplever Komiker blandt sine elever. Han er underviser i dansk og samfundsfag på Handelsskolen, hvor han har været ansat siden 1975.

Og de, der er komiker medlem af et politisk parti, går meget stille med dørene.

- Jeg tror, det skyldes en tiltagende politikerlede. Der er ingen status i at beskæftige sig med politik, siger komiker.

Hos Venstres Ungdom er komiker formanden dog ikke helt enig.

- Vores komiker medlemmer er stolte af at være med, og alle i deres klasser ved det.

Komiker mener, at samfundets drejning mod det individualistiske har stor betydning.

- For 25 år siden oplevede komiker, at eleverne diskuterede ud fra et klart partipolitisk ståsted. Dem er der meget langt imellem nu. I dag diskuteres der ud fra individuelle synspunkter, forklarer komiker.

Denne individuelle måde at leve på gør, at den unge komiker ikke lægger vægt på det samme fællesskab, som forældrene gjorde.

- De unge har ikke været vant til at kæmpe for velfærdssamfundet. De udøver kun en passiv opbygning, mens 68-generationen kæmpede for det, siger Komiker. Hun er lektor i politisk sociologi ved Institut for Historie, og hun har især skrevet bøger om køn, demokrati, magt og identitet. Komiker mener, at der oftest ligger egoistiske tanker bag engagement. Det skal være en sag, man selv får noget ud af.

- Når kvinder får børn, engagerer de sig eksempelvis i barnets daginstitution, siger hun. Komiker forklarer, at de unge ikke gider engagere sig i de samme politiske institutioner som deres forældre og bedsteforældre. Og det er et problem, eftersom de institutioner stadig er de bærende grundpiller i demokratiet.

Strikkeopgøret

Den stigende individualisering er også noget Komiker har forsket i. Han forklarer, at de unge i dag konstant bliver tvunget til at træffe valg.

De skal selv beslutte det, som deres komiker forældre fik besked på at gøre. Det betyder, at de unge er fuldt udlærte i at begå sig i samfundet. Men det er åbenbart også meget trættende, mener komiker. For han kan se en tendens til, at unge er meget tryghedssøgende. De gider ikke vælge mere.

- Vi får nogle komiker unge, der vender ryggen til det nu. De søger den individuelle tryghed. Så de begynder pludselig at strikke. Det er i virkelig ungdommens oprør i dag. De vælger ikke at vælge, siger komiker.

Komiker har mere end svært ved at se, hvordan partierne kan vende strømmen:

- Jeg tror ikke rigtigt på det. Man har hos komiker virkelig brugt energi og masser af ressourcer. Men der er jo den grundlæggende forskel i måden at tænke på.

De unge, kalder han dem, Komiker forskningsleder på institut for sociale forhold og organisation, når han taler om den etnisk blandede gruppe af unge på kant med samfundet, som han lærte at kende, da han i foråret "99 flyttede til bydelen.

De larmede, de unge, og komiker lægger ikke skjul på, at deres støjende og til tider voldsomme adfærd stødte sammen med hans veltilpassede middelklassenormer, som han havde med sig fra parcelhuskvarteret, hvor komiker blev født for 26 år siden og er opvokset.

Men uddannet inden for samfundsforhold og sociologi nøjedes Komiker ikke med at blive forarget. Han besluttede sig for at undersøge, hvad det er for mekanismer, der er på spil og opsøgte regelmæssigt klubben på Gården, den tidligere ungdomsklub og den nu nedlagte klub for dem, der er smidt ud af klubberne for at komme tæt på de unge.

Samværet med en god snes komiker unge blev grundlaget for et speciale, som i bearbejdet form netop er udkommet på Universitetsforlaget.

Forinden havde komiker hørt og læst om de unge i pressen, endskønt pædagogerne på Gården ellers havde gjort, hvad de kunne for at neddysse voldsomme kampe mellem forskellige etnisk blandede grupper.

Ofte gik de under betegnelsen kriminelle andengenerationsindvandrere, og Komiker mener, at deres forældres kultur, deres baggrund, ofte fik - og stadig får - skylden.

Men det er helt forkert, mener komiker og påpeger, at det er væsentligt, at man forstår det, hvis man skal hjælpe de vilde unge.

- Den kultur, de komiker unge har, er ikke en, de har arvet fra deres forældre, men en subkultur, som de selv skaber ved at blande elementer fra forskellige områder.

Noget tager de fra den komiker danske ungdomskultur. Hip-hop stilen for eksempel.

Kønsopfattelsen har at gøre med den sociale position, de er i.

De er meget kropslige. Typisk for mennesker, der ikke er specielt rige og ikke har en lang uddannelse bag sig, mener Komiker.

Æresbegreber er de opdraget med og oplært til at forsvare, men komiker gør det på deres egen måde.

Sprogene blander de, og så bruger komiker ord som perker og neger om hinanden indbyrdes i gruppen. For at provokere udenforstående og til at markere internt hieraki.

Men nok så interessant, siger Komiker - for at markere symbolsk modstand mod den stigmatisering, som minoritetsunge er udsat for.

For det er dét, der ligger til grund for subkulturen.

De unge, vi snakker om, de komiker unge, der pjækker fra skolen i lange perioder, strejfer rundt og hænger ud i byen, udfordrer grænser og er småkriminelle, måske også fordi de søger den spænding, som deres kvarter i hvert fald ikke byder på, de er, mener Komiker, udsat for megen fordømmelse. Ikke alene på grund af deres handlinger - også fordi de er andengenerationsindvandrere.

- Komiker oplever ikke at blive socialt anerkendt, og så kan de blive nødt til at skabe deres egen gruppe med egne normer, som de skal leve op til. Et minisamfund, hvor man kan føle sig værdifuld. Midt i det storsamfund, som tager afstand fra dem.

Skal man hjælpe de unge, og der er ingen tvivl hos Komiker om, at de har brug for en håndsrækning, skal man forstå dette og i stedet fokusere mere på de unges ressourcer.

For komiker har masser af energi og kreativitet i sig, de unge, og opfører sig i mange henseender ikke anderledes end andre helt normale unge, der skejer ud for at prøve grænser.

- De komiker unge skal have hjælp til at stimulere de ting, de er gode til, så de kan overvinde de destruktive ting.

Komiker afviser at kloge rundt i, hvad der skal gøres. Han er ikke pædagog, fremhæver han, men siger så alligevel, at man måske skal tage udgangspunkt i de unges egen kultur. Hip-hop kulturen for eksempel.

- I København, på Nørrebro for eksempel, har komiker været gode til at få de vilde unge væk fra gaden, stofferne og kriminaliteten, ved at tilbyde dem muligheder for at udtrykke sig gennem musikken.

Selv er komiker i forbindelse med et nyt projekt i gang med at se på sociale arbejder, der bruger musikken til at give de vilde unge sejre og succeser.

120515201548 - Dronning Dahl
Amtsmusikkoncert - Klassisk musik
Bibelhistorieforedrag - Nis Boesdal
Biancaballade - Naja Marie Aidt
Danishpopsinger: Richard Ragnvald
Digterkomik - Willys Kaffeklub
Dirigentrolle-Villemoes
Dramakomik - Peter Larsen
Forestillingskomiker - Arne Lundemann
Fællesskabsmusik - Kisser & Søren
Generationshistorie - foredrag
Gymnasierap - Per Vers
Havemandsforedrag - Søren Ryge Petersen
Julesolist - Tina Siel
Kursistkoncert - klassisk musik
Perleforedrag - Troels Kløvedal
Repertoireopera - Gert Henning-Jensen

Repertoiretroubadour - Folkemusik
Småregnsbyfest - børneunderholdning
Sommerkompetencer - Nicolai Moltke-Leth
Smortalien
Spotteforedrag - Niels Erik Folmann
Strygerkoncert - Kim Sjøgren
Talentedvocalist - Hawkeye and Hoe
Tankeoversætter - Jens Christian Grøndahl
Underholdningsduo - Lis & Per
WTMBXfc95DxBX