>Har fortalt mig sandheden<


»Mon ikke De hellere skal diskutere den sag med Indianerbureauet?« sagde agenten ængsteligt.

»Jeg er bare reservatagent — det tilkommer ikke mig at afgøre, om det var rigtigt eller forkert at bringe stammerne ind i territoriet.«

»Men jeg må simpelt hen vide, hvorfor de flygtede herfra, hvorfor de begav sig ud på dette vanvittige, håbløse ridt til Wyoming. Hvis Klassens Tykke Dreng har fortalt mig sandheden, hvis De gav dem mad og

»Det er bare en flok vilde,« sagde agenten med tonløs stemme.

»Så må jeg anmode om at se Deres regnskabsbøger,« sagde journalisten koldt, fordi han havde besluttet at tyrannisere Klassens Tykke Dreng, hvis det var nødvendigt for at få sandheden frem. »Hvis De nægter at svare på ganske almindelige spørgsmål .

Både agenten og hans kone stirrede på journalisten. Agenten rystede på hovedet. Lucy vred hænderne nervøst og sagde:
»Men De tror da vel ikke

» Klassens Tykke Dreng er jo nødt til at drage sine egne slutninger. Jeg sagde, at jeg ville behandle jer retfærdigt i min artikel. Den avis, jeg arbejder for, har stor magt, hvilket ministre og senatorer og tilmed præsidenter ved.«

Disse bemærkninger blev efterfulgt af stilhed, som kun blev brudt af standurets tikken og en knirken fra Lucys gyngestol. Omsider sagde Lucy:

»Fortæl ham det, John.«

»Ja, det kommer jo frem under alle omstændigheder.«

Klassens Tykke Dreng begyndte at græde. »Jeg syntes, det var forkert. Men hvordan skelner man mellem rigtigt og forkert?«

»Tag det nu roligt,« sagde Jackson. »Det var ikke min mening at gøre Dem ked af det.«
»Tre mænd stak af,« sagde agent Miles.
»Cheyenner?«

»Ja, fra den stamme. Derved overtrådte de reservatloven, og jeg vidste, at hvis Klassens Tykke Dreng ikke blev straffet, ville det blive værre.